Poster obsession

Desktop21. Tenna Kramer / 2. Whales / 3. Kaktusfeige / 4. Camera
/ 5. La Lune / 6. His Master’s Voice / 7. Forêt / 8. Affenjazz 

Den helt store nedtælling er nu begyndt & der er kun 26 dage til vi flytter ind i den nye lejlighed(!!). Vi skal op & se lejligheden igen imorgen, hvor vi også får vores lejekontrakt – så kan vi endelig få is i maven igen. I kan tro vi glæder os helt enormt & bolig inspirations-researchen har virkelig også snart taget overhånd.. M & jeg er nemlig begge ret så indretningsglade (& lige stædige), så det måtte næsten ende i det rene vanvid. haha. Da jeg stadig er jobsøgende går alle dagene næsten med inspirationssøgning & research – & nej, jeg har utroligt nok stadig ikke fået nok! haha.
Især indenfor plakat-feltet har jeg virkelig nørdet & ovenfor er blot nogle af de smukke plakater, som jeg virkelig godt kunne tænke mig. Især Jazz-aben & hvalerne må meget gerne flytte ind sammen med os..
Jeg forsøger dog også, så vidt muligt, at finde plakater som kan downloades enten gratis eller til utrolig billige penge – ligesom kamera plakaten ovenfor. Jeg syntes nemlig, at plakater meget hurtigt kan blive meget dyre. For at få printet plakater kan man her i Aarhus benytte sig af Godsbanens Grafiske værksted, som har god storformatprint til billige penge.

Julen & nytåret gik virkelig stærkt & pludselig var ferien hjemme i Vestjylland forbi & snuden måtte atter vendes tilbage til Aarhus. Januar går derimod indtil nu ufattelig langsomt – lidt ligesom at se på, at vand koger. Jeg hader at vente – især når det er på noget, som jeg i princippet allerede har ventet på i 1,5 år & som nu er så ufattelig tæt på (!). tik tak.

   

Genbrugs-rov i brugtvareterminalen

 

Glædelig 4. advent! M & jeg har brugt dagen  på en frisk cykeltur ud til brugtvareterminalen i Viby J. Vi har hørt & læst en masse godt om stedet, & da vi regner med primært at indrette os med genbrug i den nye lejlighed, så var det jo oplagt at aflægge stedet et visit. Al omtalen er bestemt af gode grunde for hold da op, hvor var stedet da bare alletiders! Da vi tog jernhesten derud i dag, så havde vores indkøb jo nogle begrænsninger, men vi skal helt klart tilbage dertil & på udkig efter nogle møbler, når vi får en bil til rådighed. Vi fik dog alligevel købt et par gode ting til vores entré i dag; én hylde hvor vi kan smide nøgler, & andre finurligheder, fra os, & et spejl. Vi kom af med 300,- for begge dele, hvilket er en fin pris, da begge dele er af teaktræ (som generelt oftest er ret dyrt..) & derudover jo selvfølgelig også har en vis ‘vintage-værdi’. Stedet kan altså klart anbefales, men som i de fleste genbrugt-butikker så skal man have god tid til at kigge sig omkring, da der nemt kan være nogle skjulte skatte i dybet. (-;IMG_6443 IMG_6444 IMG_6445 IMG_6446

   

Bolig Inspo

Desktop2

Åh, hvor kan jeg dog bare ikke vente til vi får vores lejlighed! Vi er (heldigvis) meget enige om, hvilken stil vi vil indrette os i, & som I nok kan regne ud udfra ovenstående inspirations billeder, så bliver det en overvejende retro stil, men dog med et touch af industrielt. Så det bliver altså noget med en masse teaktræ, grønneplanter, metal, industrilamper & retro-farver! – netop denne stil afspejler os ret godt, for vi er nemlig et par hyggehoveder!

Vi er allerede begyndt at kigge efter interiør, idet det altså tager noget tid at finde de helt rigtige ting, når det meste skal findes i genbrug. – som om jeg kunne dy mig for at kigge efter det uanset. (-;
Jeg skal apropros blandt andet bruge dagen i dag på at snuse rundt i genbrugsbutikkerne her i Aarhus – selvom vi regner med at have den største gevinst, når vi kigger i de små jyske-provins-genbrugsbutikker, når vi tager hjem til familien over julen. Det er altid lidt nemmere at finde guldet, når der ikke er så mange om budet & så er genbrugsbutikkerne i Aarhus altså også bare generelt lige en tand dyrere end dem i provinsen – udbud & efterspørgsel. tsk. Jeg håber vi finder nogle lækre ting over julen, for jeg glæder mig virkelig til, at jeg kan begynde at dele nogle lejlighedsfund med jer!

   

Et hjerte der banker for vintage

Opdateret for nyligHvis man kender mig, så ved man også, at jeg er tosset med genbrug – både hele idéen om at få tøj i bytte for at støtte et godt formål & derudover i særdeleshed også dét at få unikt tøj til små penge. win-win!
Jeg har købt absurd meget vintage tøj i årenes løb, & jeg indrømmer gerne, at det meste også er kommet retur igen indenfor et halv års tid. Men hvad pokker.. tøjet er billigt, & så har man støttet et godt formål & fået lykken af lidt nyt & unikt til garderoben i en periode. Én ting, som er vigtig for mig når jeg shopper genbrug, er, at jeg netop ikke går efter basic items – jeg går istedet efter de ting, hvor der er risiko for, at jeg bliver træt af det igen indenfor en kortere periode. Dette netop fordi jeg elsker tøj der skiller sig ud, & fordi jeg hellere vil købe syv unikke items til 30,- stykket fremfor ét mainstream item til 210,-.
Jeg elsker nemlig at få nye ting i garderoben, så der altid er noget nyt at vælge imellem, så det er vist heldigt, at jeg er så stor tilhænger af genbrug..
& så er der de vintage fund, som nogle af dem I ser her – dem der får lov til at blive i garderoben, at gro sig fast i hjertet & at definerer mig.

T-shirten ovenfor understreger, at man, når man shopper genbrug, ikke skal tage størrelserne bogstaveligt & derimod være tilhænger af oversize & se muligheder. T-shirten er i en smuk sart hvid / sølv & er så oversize, at jeg bruger den som kjole – både til dag & fest. En anden af mine vintage t-shirts som også gør det godt for tiden, er den i bronze net materiale fra dette indlæg.
Den smukke langærmet velour trøje ved siden af er også lidt oversize, så jeg har påsyet skulderpuder i så den får mere kant & dermed ikke ser ’slatten’ ud. Jeg bruger den til jeans & sort nederdel – som fx lædernederdelen herunder, & den kan dermed både styles til nattens festligheder & hverdag.  
Opdateret for nylig-001Denne metallic bomberjacket fandt jeg i en lille genbrugsbutik for et par år siden, & jeg syntes den er helt uimodståelig smuk. Dens metallic mønster indeholder alle mine favorit farver & den er derfor et helt perfekt match til mig.
Den opmærksomhedssøgende pink jakke fandt jeg til et vintage marked dette efterår, & jeg kan virkelig ikke vente til den skal tages i brug til foråret. Den har et smuk skær, som gør at den vil kunne peppe ethvert kedeligt outfit op.
Opdateret for nylig-002Én ting som jeg især kigger efter når jeg går på genbrugs-rov er skjorter idet de oftest findes i smukke tekstiler & oversize størrelser, hvilket gør dem perfekte til unikke ‘cardigans’. Min absolut favorit indenfor dette felt er overstående skjorte i et smukt udskåret tekstil. Skjorten stammer helt tilbage fra 80’erne, hvor mærket Jensen Coat lavede konfektion under navnet Le Million. Ægte vintage!
Lædernederdelen købte jeg sammen med ovenstående pink frakke & den styles perfekt sammen med både festtoppe & striktrøjer – en helt sikker keeper!
Striktrøjen med ‘guld-glimmer’ ind strikket har været min absolut favorit i et par år. Den kostede mig 20,- & helt sikkert tjent hjem da jeg bruger den uforskammet meget. Den forstår, at sætte et festligt præg på hverdagen, hvilket gør den helt fantastisk.

Jeg håber dette gav jer lidt mod på & inspiration til at gå på genbrugs-rov. En af mine absolut favorit beskæftigelser. & så gør desuden dig selv den tjeneste at have massere af god tid, hvis du tager udfordringen op! (-: